Om Tina Buchwald
"Kirken den er et gammelt hus, bygget af levende stene".
Der er kun en kirke, når der er kristne at fylde i den.
.jpg)
Jeg er sognepræst ved Blistrup kirke er 41 år gammel, gift og mor til tre børn i alderen 11-16 år. I næsten syv år var jeg præst på Sjællands vindblæste nordlige spids, Sjællands Odde, og de store børn er vokset op i et dejligt nærmiljø dér.
Den store glæde ved mit arbejde præstegerningen er samspillet med menneskene i sognet, mødet med dem og samtaler med dem i glæde og sorg. Som tiden går lærer man børn, deres forældre og måske endda bedsteforældre godt at kende. Især mødet med konfirmanderne i Blistrup er min helt store glæde.
Hvert år er for mig som at se på verden med nye øjne. Der er hele tiden nye spørgsmål og nye livsfortællinger, der også gør mig mere rummelig som menneske.
Jeg er meget interesseret i kirkehistorien, hvor især oldkirken har min interesse. Men også antikken og renæssancens og guldalderens malere interesserer mig umådeligt. Ægyptologi har jeg læst på Carsten Niebuhr Instituttet et semester, så jeg er vel, hvad man nærmest kan kalde "Rom-freak", netop i kraft af min interesse for oldkirken. En glæde jeg deler med min mand.
De sidste år har jeg gået på KLEOS ledelsesuddannelse, som jeg i 2011 har afsluttet med en bachelor i ledelse. Der er mange ting, vi er nødt til at nytænke i folkekirken, og jeg håber at være med til at hjælpe nye projekter i gang. Dialogen med det private erhvervsliv og de spændende mennesker på studiet har givet mig rigtig meget. Ved siden af mit job som præst skriver jeg bøger. Og i 2011 startede jeg mit eget forlag, der hedder Bogskoven (se evt. www.bogskoven.dk). Jeg tager også ud og holder foredrag især om pavehistorien og om kvindelige, katolske præster, som jeg beskæftigede mig med under min studieorlov i 2009.
Som sagt, der skal tænkes nyt i folkekirken. Tingene kan ikke blive ved med at gå som de altid har gjort. Verden forandrer sig. Vi forandrer os, og kirken må følge med. men det sker ikke ved at vi hænger gynger op i kirkerummet. Det er meget vigtigt for mig, at vi i kirken har sans og forståelse for traditionen. Ikke alt i ritualerne skal fornyes og moderniseres, blot fordi vi ikke forstår ordene, der siges. Det er en myte, at der kom mange mennesker i kirke i Danmark. Men kristen bliver man ikke hjemme i sofaen, men ved at være sammen med andre og høre nyt og forstå og blive klogere på sin tro. Fællesskabet har altid været én af kristendommens kerneværdier. Og kirken har så meget godt at bringe til det almindelige samfund, hvor enhver ofte er sig selv nærmest. Ved at lægge vægt på dannelse og genoplive en tradition og kulturarv, bliver næste generation måske ikke så fremmede over for tro og trosliv. Kender vi ikke den vor arv, kender vi ikke os selv. Alt det indeholder vores folkekirke.
Tilbage til toppen
