Hvad tror vi på?
Hvad tror vi på? :
Den kristne tro har sit fokus på Jesus Kristus som Guds søn og verdens frelser. Han er hele vores centrum. Vi har en trosbekendelse der meget fint opsummerer, hvad kristne tror på. Den siges hver søndag i kirken. Vi tror der er ondskab i verden, som også i os selv, men vi vil ikke have noget med Fanden eller det onde at gøre – vi forsager det. Vi skal ikke forklare det onde, vi skal forsage det.
Vi tror at der er én Gud, der er verdens skaber. At Gud er én. Men Fader og Søn regerer i helligåndens enhed.
Vi tror på Jesus, som Guds søn. At han både er forsoneren. Der førte Gud og menneske sammen igen, og han er verdens frelser. At han døde, men genopstod og nu sidder ved Guds højre side, hvor han ved dommedag skal dømme levende og døde. Uden troen på genopstandelsen ingen kristentro.
Troen på dommedag er ikke udsprunget af livsfornægtelse, men vi ved, at livet er en kostbar gave, vi skal værne om. Alt skabt skal beskyttes. Vi ved at denne verden ikke er evig. En skønne dag er jordkloden ikke mere. Den der ikke frygter Guds dom, kender ikke Gud – derfor beder vi også ”forlad os vor skyld”, og ”ske din vilje”. Vi stoler på Gud, at han fordi han skabte mennesket og fattede kærlighed til det, også vil fatte kærlighed til sin tid.
Så tror vi på, at Gud har en talsmand på jorden i kraft af Helligånden, at der er én forsamling af kristne som Helligåndens værk pinsedag da Guds ånd kom over menigheden, at kirken er et fællesskab der opstår på tværs af alle de skillelinjer der skiller os fra hinanden, at i gudstjenesten ophæves de skillelinjer og vi danner et legeme skabt af ånd, som vi ikke selv har åndskraft til at skabe.
Kirkens to sakramenter. Vi tror på at vi i nadveren ved at angre vor skyld får syndstilgivelse og kan leve trygt på dette når vi går ud af kirkens rum til næste gang. Nadveren er umådelig vigtig. Den er en gentagelse af Jesu sidste måltid med sine disciple, og vi får forvisning om at han selv er til stede i nadveren. At han og vi bliver ét i nadveren. Vi tror på dåbens frelse. Vi tror på løftet om at Gud gør den døbte til sit barn – knytter fælles bånd. En gentagelse af dåben vil være en bespottelse af Helligånden. Jesus døde og genopstod kun én gang, og én af dåbens betydninger er, at den døbte dør og genopstår med Jesus.
Vi tror at Gud lytter til os. Vi tror på bønnens helende kraft. At man kan tale med gud, diskutere med Gud, skælde ud og vredes på Gud og søge trøst hos Gud.
Vi tror at alle mennesker er syndige. Selviskhed, overmod lammer mennesket og vender det indad. Det gør os ufrie. Synden frister os til at misbruge den magt der er givet for fællesskabets bedste.
Vi tror, at i de ti bud sammenfattes al etik. At loven sørger for at beskytte familie, samfund og selve livet. Men loven er til for menneskers skyld, for at vi kan leve ordentligt med hinanden i kraft. Loven giver moralsk rygstød. Men vi må erkende, at kun hvis vi har kærlighed til andre, kan vi opfylde loven.
Tilbage til toppen
