Sommerkoncert: Bob Dylan sange med Dissing Trio

Sommerkoncert: Bob Dylan sange med Dissing Trio

Sommerkoncert: Bob Dylan sange med Dissing Trio

Torsdag 2. juli 2026, kl. 20:00 - 22:00
Blistrup Kirkelade, Kirkevej 14C, Blistrup, 3230 Græsted
Las Nissen samt brødrene Rasmus og Jonas Dissing

Dissing og Las Trio (DK)

Den nye generation af dansksproget rock og blues...

De udstod deres første musikalske læretid hos Povl Dissing, og da de for et par år siden valgte at stå på egne ben under navnet Dissing & Las, beviste de øjeblikkeligt, at de tilhører den absolutte top indenfor den nye generation af dansksproget rock-og bluesmusikere. Med de to album ’Lige Præcis’ (2008) og ’Balladen med Bartof’ (2010) i bagagen har Las Nissen samt brødrene Rasmus og Jonas Dissing for alvor slået deres navn fast i den brede offentlighed, og trioen er i dag etableret som en unik enhed, der med præcision og ekstrem samhørighed har fundet sin helt egen lyd og musikalske univers.

Dissing-familiens nye generation har med deres to udgivelser allerede høstet masser af kritikerros fra danske anmeldere for netop at bringe deres eget unikke udtryk i spil. Samtidig giver de med deres tekster et både intelligent, vedkommende og nuanceret billede af dagens Danmark. Arven fra den ældre Dissing ligger som en smuk og kærlig tone i bunden af trioens tekster og lyd, men med fornyede kræfter har de sat ind, og Dissing og Las er i disse år i deres livs form som sangskrivere og musikere.

www.dissingoglas.dk

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Sognepræst Tina Hastrup von Buchwald (kbf)
Blistrup Kirke, Kirkevej 14C, Blistrup, 3230 Græsted
Tlf. 2225 3711
Mail: thvb@km.dk

Blistrup Kirkes MobilePay: 77188