Morgenmøde med Kristian Hein

Morgenmøde med Kristian Hein

Morgenmøde med Kristian Hein

Fredag 1. maj 2026, kl. 10:00
Blistrup Kirkelade, Kirkevej 14C, 3230 Græsted
Kristian Hein, sognepræst i Lynæs og Hundested

Kristian Hein fortæller: "Jeg voksede op med Jerntæppet. Der var noget, der hed USA, Ronald Reagan og Michael Jackson, og så var der noget, der hed Sovjetunionen. Og deres ledere husker jeg mest som gamle mænd, der var svære at skelne fra hinanden. Og deres musik og kultur kendte jeg kun meget lidt til. Lige indtil muren faldt den 9. november 1989. Så skete der noget. Rusland åbnede sig. Deres ledere fik ansigt og personlighed, og russisk kultur og religion begyndte at blomstre. Ikke mindst Den Russisk-Ortodokse kirke. Men efterhånden begyndte billedet at vende igen, og vi har set under den nuværende krig, hvordan Putin og kirken indgår i et meget særpræget samspil. Politisk magt, krig og kirke synes nærmest at smelte sammen og blive til ét".

Hvad er det egentlig, der foregår? Forstår vi overhovedet Rusland? Det vil tidligere feltpræst Kristian Hein give sit bud på i nærværende foredrag.

Foredraget er gratis, og alle er hjerteligt velkomne!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Sognepræst Tina Hastrup von Buchwald (kbf)
Blistrup Kirke, Kirkevej 14C, Blistrup, 3230 Græsted
Tlf. 2225 3711
Mail: thvb@km.dk

Blistrup Kirkes MobilePay: 77188