Studiekreds 23/9: To store personligheder i reformationen

Studiekreds 23/9: To store personligheder i reformationen

Studiekreds 23/9: To store personligheder i reformationen

# Ukategoriseret

Studiekreds 23/9: To store personligheder i reformationen

STUDIEKREDS: Onsdag d. 23. september 2026 kl. 14-16 i Blistrup Kirkelade v/Tina Hastrup von Buchwald.

Der anbefales, at man deltager i begge foredrag, da det første foredrag er en forudsætning for at kunne forstå Poul Helgesen.

Erasmus af Rotterdam (1466-1536)

Vi skal i gang med at lære den hollandske reformator, teolog og filolog at kende gennem hans satiriske værk: ”Dårskabens pris”.

Han var som Martin Luther kritisk over for den katolske kirkes embedsmisbrug, men da det kom til stykket, kunne Erasmus ikke tilslutte sig fuldt ud reformationen.

Han fik tilnavnet ”humanistens fyrste”. I ægte renæssance ånd levede han efter mottoet: ad fontes – tilbage til kilderne. Han forsøgte at reformere kirken ved sine skrifter.

Poul Helgesen (1485-1534)

Den danske reformator Poul Helgesen var blevet påvirket af Erasmus af Rotterdams tekster. Også Helgesen var en skarp kritiker af den katolske kirkes embedsmisbrug, men hans glæde over Luthers tanker falmede hurtigt. Han blev født i Varberg, blev karmelitermunk og senere forelæser ved universitetet i København.

Han havde som leder af karmeliterkollegiet i København adgang til hoffet, og Christian d. 2, som han var yderst kritisk overfor – især efter blodbadet i Stockholm i 1520, som Helgesen var inderligt imod.

I 1522 holdt han en meget provokerende prædiken for kongen, hvori han hentydede til Herodes og Herodia, og kongen kunne ikke andet end opfatte det som et stik mod hans forhold til den unge Dyveke og hendes mor Sigbrit, og han blev forvist fra hof og universitet. Han flygtede til Jylland, hvor han nok har været med i et oprør mod kongen.

Da Hans Tausen begyndte sit virke i Viborg, kom der ild under Helgesen. Han blev en af Tausens argeste modstandere. Der sad et godt hoved på Helgesen, og mange af de danske reformationer var blevet undervist af Helgesen. Men han fik også tilnavnet ”Poul Vendekåbe”.

Han skrev Skibby krøniken i 1626. Den blev fundet i murværket i Skibby kirke i 1650.

Du kan læse/downloade folder her  >>

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed